Ahhh - nu begynder jeg at forstå, hvorfor jeg har været væk længe og hvorfor jeg skriver det, jeg skriver. Jeg har jo selv haft travlt med at arbejde, selvom jeg ikke selv synes det og derfor ikke har haft travlt med at arbejde ...kun med at tænke på dem, gøre ting og derfra sublimere indsatsen, således jeg kan få en indtægt stor nok til at betale skat og derfra bidrage til almenvællet, ...eller vællingen!? Det er nok noget sludder!?!
Det korte af det lange er, at uanset om jeg forestiller mig at arbejde eller oplever mig selv tage afsted hver morgen til et-eller-andet-sted, der kaldes arbejdsplads, er det af andre bestemt om det er det ene eller det andet: Arbejde, Fritid, fornøjelse, business, busy, travl, ligeglad, ligegyldig, big brother, small being, jeg er her stadig og andre værdisætter min indsats. Bevares, min datter, min søn, mine venner og uvenner, alle har de reverens og rettighed, jeg gør det så godt, jeg kan og er også lydhør og det er jo andre, der ikke kender mig, der med-afgør og i hvert fald dømmer min indsats i form af hvad jeg må få og beholde af dine og mine skattekroner til at købe varer, hvoraf mange er ligegyldige og nogle essentielle. Altså, der er et samfund, en matrix og vi er alle en del af den og nogle med mere indflydelse end andre og denne matrix så foranderlig, den end måtte forekomme er grundlæggende den samme gennem århundreder: asymmetrisk lokalt og globalt og alligevel med en samlet balance. Termodynamisk set. Kun entropien kan vokse. Både magt, penge, intelligens er ulige fordelt. Jeg skal jo for helvede have noget mad! Om jeg skal bære Stenström eller Dressman skjorter på min torso, se det er en ulighedsbetragtning!
Når jeg byder ind på en offentlig (=mig og alle andre i Danmark) licitation med meget lave priser, er det jo også ovennævnte overvejelser, der er i spil. Mine skattekroner til min indtjening(!) er en nærmere betragtning værd:
Hvis jeg nu underbyder så meget, at det egentlig også stresser mit eget livsgrundlag, så er jeg ikke kun market disprupting, men også ude af stand til at "passe mig selv". Med mindre jeg vedbliver at underbyde og derved kan få tilpas stor omsætning og derfor leve med en meget lav profit. Tal er taknemmelige og hvorledes afgrænser jeg, så du som læser holder overblik. Lad os starte her:
Markedet for plastik forbrugsvarer til sygehuse og andre institutioner i Regionsregi samt Universitetsregi er i DK og 2015-tal 5-8 milliarder gode danske kroner værd om året. Af disse mange penge kan min lille biks byde ind på et samlet marked på rundt regnet 1 milliard. Det er dog også noget!
Markedet er præget af uigennemskuelighed og 3 meget store spillere, der har meget komplicerede selskabskonstruktioner, transfer-operationer, er i konkurrence med sig selv via sub-distributører og you name it og alligevel selv (altså i eget "brand-navn") entrerer med meget høje priser og har mange kunder, der er uvillige til overhovedet at overveje, at afprøve alternativer endsige fortælle, hvad de betaler. Qua markedet er stort set 100% offentligt, forekommer helt naturligt, at ovennævnte tal er nemme at finde og konsolidere og det er de ikke! Interessant nok, bliver der no-response tavshed, når jeg som potentiel leverandør forespørger diverse regions og universitets-førerbunkere! Hvorfor mon? Udover Den Store Spiller ( altså 3), er der en hel del mindre, lad os sige 10-20 stykker, med alt fra 1 til 25 ansatte og måske endnu flere, for hvem denne milliard er en meget lille del af deres omsætning og ikke fokus.
Anyways, hvis mit lille foretagende kunne vinde en licitation her og der, og erstatte en af de andre leverandører i ny og næ, ville vi i dette landskab kunne overleve og medregnet vores andre aktiviteter leve; Ingen Porche, intet Slot, blot en undseelig quasi-økologisk eksistens med den ukorrekthed, at jeg spiser for mange røde bøffer og flyver for meget til de varme lande. Ak-ja x 2!
Så hvad skal der til? Min erfaring indtil videre er, at en del af de mindre leverandører rent faktisk vinder i de licitationer, vi konkurrerer i og De Store faktisk er ALT for dyre og det selvom, de små lisså ofte er afhængige af de dem som både er producenter og slutbruger leverandører!! Ja, faktisk er det sådan, at jeg køber en vare af en forhandler i centraleuropa, der er produceret af Den Store Spiller, der også leverer til min slutbruger og min pris er 35% lavere og jeg tjener 33%!! Deraf kan udledes, at Den Store Spiller og producent, når de sælger direkte, tjener (meget) mere end 55% og faktisk sandsynligvis, har en dækningsgrad i omegnen af 80%.
Så er jeg disruptive her?
Når de så alligevel ikke kan tjene penge (jf. andre "Store Spillere" såsom McD, Statoil og Microsoft, der ikke betaler skat, fordi de ikke har overskud i DK) er det vel fordi, de er så store organisationer, fulde af mennesker, der har travlt med mange ting, andet end at producere og sælge varer?! Hvad ved jeg?! Samlet set, tjener Den Store Spiller nok gode penge, blot ikke den danske afdeling, jf. transfer og afledte omkostninger. Og lad os lige holde tingene adskilt! Lidt endnu i hvert fald. Markedet er også præget af en vis fragmentering, således mange disponenter køber direkte ved en given leverandør og eks. et universitet således kan have 10 leverandører af samme varetype og nogle gange samme brand! Så er der diverse konsolideringsprocesser og stadig flere af dem, dels helt centrale, såsom SKI, der i denne forfatters optik er et fuldstændig overflødigt, inkompetent, nepotistisk, grænsende til korrupt organ samt mindre lokale og regionale indkøbsfunktioner, der laver mere eller mindre professionelle og tidsrøvende udbud med mærkelige positioner (sub-grupperinger af varer, der kan bydes på enkeltvis), der kunne tyde på en egen for udenforstående ubegribelig logik, eller samme lidet flatterende karakteristik, der her overgår SKI?!
Jeg talte med en ven og tidligere kollega den anden dag og han var fortørnet over, en mindre spiller nu udbød samme vare 30% billigere end da den mindre spillers ansatte arbejdede for min ven og det blot betød, han måtte sænke prisen for at beholde kunden, så alle tabte ...undtaget kunden, går jeg ud fra?
Er det det disruptive betyder? At kunder kan få billigere varer ved at shoppe rundt i en globaliseret verden?
I så fald er en downside vel, at prisen et-eller-andet-sted skal betales? I form af ringere service, travlere medarbejdere, fyringer, stress og øgede samfundsomkostninger. En del af de små spillere, der vinder licitationer er nogle gange også meget billigere - MEGET billigere - end de store. Et nyligt eksempel viser, at for nogle plastik engangsvarer vandt en lille spiller med et tilbud der var 6% af det, Den Store Spiller skulle have. Du læste rigtigt: Den Store Spiller var næsten 16 gange dyrere. Mit firmas bud var ca. 2,5 gange dyrere, så det efterlader jo en med tanken om, hvad fa'en foregår der?
Det er sgu'da disruptive og efter nogen tids efterforskning kan jeg kun konkludere, at enten
1) underbyder min "kollega" os andre for at komme ind, eller også
2) leverer de plastik engangsvarer af meget ringe kvalitet, produceret uden hensyn til miljø, arbejdsmiljø, og -tager rettigheder i Kina, Bangladesh, Italien eller gud ved hvor.
Disruptive? Og for hvad?
Som med alt andet her i livet, er meget for galt og for lidt forkert og for meget ligeså! Selvom dette eksempel er ekstremt og ikke generelt, ville det i yderste konsekvens betyde, at det førnævnte segment, der er interessant for min biks, ville være 4 milliarder, hvis Den Store Spiller vandt og dikterede priserne eller 250 mio., hvis den mindre spiller vandt. Deraf må det stå klart at det vil have endog meget store samfundsmæssige konsekvenser, hvis både den ene eller den anden bestemte prisdannelsen i markedet: For meget er forkert og for lidt ligeså!
Her til slut, kan det undre, når nu universiteterne også skal omprioriteringsbidrage og de ansatte og lederne piver derover, at de så alligevel skyder sig selv i foden med leverandøraftaler, der er dyrere end markedspriser og enten vægrer sig ved at bruge de varer, jeg kan levere eller slet og ret ikke har tilladelse. Varer der ofte er bedre og altid billigere. Goes to show: Har jeg lovlig adgang til pivskiden og skaber jeg ikke rapport, matcher, pacer og møder ham i hans verden, inden jeg leader, kan jeg skyde en hvid pil efter at have Bizz = travlt.
Jeg er ved at læse en bog og beskriver den ikke hvad det er, jeg ikke formår i form af form, så beskriver den i hvert fald det jeg måske ikke helt forstår om disruption og alligevel selv er en del af og benytter mig af:
Tingenes internet er på vej som en sammensmeltning af 1) kommunikations- (det "gamle"), 2) energi- og 3) logistikinternettet. Som en konsekvens, bliver de fleste varer, når de faste omkostninger er betalt, stort set gratis ...nej, hør nu, så lad mig give et eksempel. Faste udgifter 100 og produktionsomkostning 1/enhed = 101 for en; 51/styk for to; 34,33/styk for tre, 26/styk for fire 2/styk for 100 1,01/styk for 10.000 og så videre. Når vi nu alle kan udveksle disse enheder, da vi alle har adgang til logistik og energi-nettene vil Den Store Spillers profit svinde ind og kapitalismen ændre sig fra at være den herskende faktor (hvem husker ikke Industrial Worker's tegning udgivet 1911?) til at være en mindre spiller erstattet af os alle sammen og vores driftighed og behov. Lyder det for godt til at være sandt, så læs selv The Zero Marginal Cost Society, med undertitel: The internet of things, the collaborative commons, and the eclipse of capitalism. Den er skrevet af Jeremy Rifkin og ham læser jeg, når jeg er allermest opgivende og fatalistisk! Hans ukuelige optimisme, kombineret med imponerende vid, intelligens (gode billige studerende som researchere!) og godt sprog, gør ham til en forførelsens mester!
...så mangler jeg bare at skærpe mine sanser og vide, jeg er min kundes bevidste sind, når jeg taler med hende, at der kun findes feedback og hun altid gør det bedste, hun har lært ...RIGHT!
God weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar