Picture yourself in a boat on a river Ja, det er da let nok
...with Tangerine trees and Marmalade skies - Åukeiii, jeg bliver lidt forstyrret
og billederne kommer knap så let til mig!
Og sådan ku' vi fortsætte ind i Beatles tolkning af
LSD-rusen. I hvert fald den mest kendte af dem. Jeg husker for år tilbage, at
have set en udsendelse på TV, det handlede vist om psykiske lidelser og
samfundets holdning og reaktion derpå, fra Freud til Laing osv., hvor en af de
ansvarlige psykiatere for et forsøg, der kørte på Frederiksberg Hospital i
slut-60erne, blev interviewet. Han så godt nok ikke godt nok ud! Seriøs
overvægt, poser under øjnene med en kapacitet for rusmiddel nok til en fredag
aften i en mellemstor dansk provinsby, stemmeføring i agtpågivende forsvar,
afventende og med en tudse på størrelse med Hornsherred i halsen. Og det tror
sguda pokker: "Det var paradigmet
...vi troede stoffet i sig selv var kurativt ", om hvorfor psykotiske
patienter blev fikserede i kælderen og indgivet LSD intravenøst!! Pol pots Røde
Kmerer og Innocens I var vistnok ret ferme til systematiseret påført lidelse og
personificeret må det alligevel være lidt blæret at have været ansvarlig for at
spænde mennesker, der har det svært med at være sig selv, når de er som de er,
når de er bedst og glade og trygge, fast i en kælder og så give dem et fix LSD,
slukke lyset og forlade lokalet .. .. ..
Jeg nægter at forholde mig blame-game agtigt til hændelser
og derfor er det jo okay alligevel lige at overveje konsekvenserne af sine
handlinger, inden de udføres. Min eks-hustru, der er uddannet inden for genren
(cand.pæd.psyk.), hjalp mig også rigtig
meget med det: What's working? Og
når jeg nu er mismatcher, not much, so if anything else would why don’t I do
that or this …if not, Too! No-go!
Lad os bevare tråden: Så Einar Geert-Jørgensens eksperimenter kan
honoreres med, at han også selv aktivt deltog i forsøgene, hvilket måske delvis
kan forklare hans fysiske fremtræden i den ovennævnte TV-udsendelse 20 år senere
...eller hva'? Einer døde i 1977 og jeg har en ikke-objektiv fornemmelse af, at
det jeg så på TV, var i firserne!? Nå, for et stykke tid siden fik jeg af min
datter, at vide, at Hun og Helle (hendes mor, der blev diabetiker under graviditeten) blev indlagt i Marts 1988, da
Katrine var 3 måneder og jeg havde indtil da gennem +20 år været sikker på, det
var ultimo januar/primo februar, de blev indlagt! So much for memory!
Uanset er Rindom helten. Henrik Rindom, Cand med Dr psych
med en afbalanceret rationel tilgang til opgaven, fuld af empati og indignation
over strukturer, der understøtter disse svages sjæles utur og deroute.
Strukturer der, baseret på moral og hyklerisk fornægtelse og en god del
industriel profitabilisering, fastholder mennesker i det røde; den negative,
hæmmende tilstand. Det bedste, er det
godes værste fjende hørte jeg en gang en filosof og antropolog sige om
dansk narkopolitik gennem 35 år fra starten af tresserne til - ja, det må jo så
være midten af halvfemserne …i P1!
LAD OS se det i øjnene: Der vil altid være biologisk
disposition kombineret med miljømæssig lejlighed; opportunity meeting
action(!), der vil drive mennesker ud i misbrug og dårligdom, forarmelse og
ultimativ tidlig død. I Rusland er gennemsnitsalderen for mænd 57 år og ½-delen
af alle dødsfald blandt samme gruppe alkohol relateret. Det er sguda til at
tage at føle på! Og når så Putin gør noget ved det, falder mine Carlsberg
aktier 5% på en uge! Nå, det blev faktisk 20% over et længere stykke tid, så
måske var det ikke bare Putin og hans anti-alkohol (eller:
pro-penge-i-afgifts-kassen; for mig blev resultatet det samme!!) tiltag. Så der
er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget og sådan vil det
være med langt de fleste hændelser. Det ved Rindom; det handler om at kalibrere
sine omgivelser og handle i overensstemmelse med, hvad der vil give en (eller
flere) det ønskede udkomme vel at mærke ud fra omgivelsernes forudsætninger.
Kryptisk? Ikke spor:
Hvad er det, der driver os her i livet og hvad er det, der
får os til at valuere hinandens værdier og handlinger når disse per se ikke skader andre?
Fænomenologisk. Handler vi ud fra vores egen fortolkning af verden eller ved
vi, den er der og i stand til at sætte os i anden og tredje position? Havde den
gode Einer været den han var, når han var sin egen bedste udgave, havde han
måske ikke gjort, som han gjorde? Eller den nye svineproducentpromoverende
fedevare minister Uværd Kjer Hansen ikke været så skeptisk over for
hampedyrkning? Hvad er det mon for et billede eller en følelse, Uvejr får, når
hun tager konceptet "Hampedyrkning" rundt i kroppen og bagefter
siger, hun er skeptisk over for det. Selvom sagkundskaben siger, der er olie,
isolering, foder, klæde, reb og medicin at få ud af denne plante!! Einer er da
i det mindste undskyldt med, han ikke vidste bedre og - måske - var en
mellemgod udgave af sig selv, da han gjorde, som han gjorde. Jeg mener, uden
blame-game, han kunne måske have kalibreret lidt på de første patienters
respons til behandlingen! Lissom Uværd og og Co. kunne lytte til sagkundskaben.
Det er derfor Rindom bliver ved og ved og ved med at sige,
vi ikke får noget ud af at kriminalisere de stakler, der ryger for meget Crack,
Meth-amf, Hash eller Horse eller drikker for meget alkohol. Mød dem, hvor de er
og få dem til at ville være den, de er, når de er, som de er, når de er deres
egen bedste selving. Og hjælp dem med at holde fast i det.
Jeg læste, at ud af 347 deltagere i de såkaldt nummererede kommissioner, forhenværende
Helle T. Schmidt og Co nedsatte, var de 10 (skriver: TI!!) af dem magistre, altså egentlige
fag-eksperter. Resten var djØF-ere og dommere (som jo også er djØF-ere af
uddannelse og bare for fine til at være medlemmer!) og mænd fra erhvervslivet
(garanteret flere end kvinder, anyway!!). Det er interessant og måske derfor
fedevare-ministeren er så glad for svin? Hun er jo også djØF-er. De nummererede
kommissioner udgiver betænkninger om komplicerede emner og de 97% af medlemmerne af disse kommisioner
har ingen fagkundskab, derfor ingen - i hvert fald ringe - viden om det, de betænker og regeringen så
bruger til at regere ud fra .. .. ..! Lidt lissom Einar, da han spændte
patienterne fast i kælderen. Tankevækkende!
Konkluderende er der altså en grund til, at meget går mindre
godt end godt er: For at handle kvalificeret skal vi have information, vi
laver til viden. For at få information skal vi have øvet os i at kalibrere,
altså vide, hvad der foregår omkring os. For at kalibrere, skal vi have vore
sanser åbne. For at have vore sanser åbne, skal vi være den vi er, når vi er
som vi er, når vi er den bedste udgave af os selv! For at være den, skal vi
huske at værdsætte det, der gør os glade, altså rigtig glade. Det, der giver
den Gode Fornemmelse i maven - og resten af kroppen, det Smukke Billede på
nethinden og den Lindrende Tone i øret. Således oplyst:
Patens Crescit Sensus - Amen!
Hej Jesper,
SvarSletTak for et godt indspark!